23. oktober 2020
“Det er ingen sag at overtage en virksomhed, når rejsen begynder på denne måde”. Ny indehaver af Jydsk Handi Service ApS pr. 1. oktober Kim Jensen kan kun være yderst tilfreds med og meget stolt over erhvervsprisen “Succesvirksomhed 2020”, som virksomheden torsdag modtog af Preben Hansen, Erhvervsrådgiver Spar Nord Esbjerg.
Spar Nord og BDO uddeler prisen på baggrund af en analyse af cirka 350.000 små og mellemstore virksomheders regnskabsmæssige performance de seneste fem år. Ud fra et særligt pointssystem udvælges herefter de 1.000 bedst placerede virksomheder på landsplan.
Jydsk Handi Service er altså én af de 200 bedst performende virksomheder i vores region. Med fem års tilbageblikket, kan æren udelukkende tildeles de nu tidligere ejere Carsten Beich, Jan Jørgensen og deres medarbejdere i øvrigt. Vækst og resultater har været ud over det sædvanlige, og altid med en sund og bæredygtig økonomi. Med andre ord er det uden tvivl benhårdt arbejde og godt jydsk købmandskab, der ligger bag.
Flot statuette
Det er en super flot statuette, som helt sikkert vil få en fremtrædende plads på 1. sal, hvor kontorer og mødelokaler ofte danner rammen om diverse møder. Kim Jensen har en helt klar holdning. “Kunderne må bestemt gerne både se og høre om, hvilken økonomisk sund og seriøs virksomhed, de er på besøg hos”.
Hædersbeviset hænger allerede på væggen sammen med flere andre anerkendelser.
Tak for hæderen Spar Nord og BDO, og tak for besøget Preben Hansen.
Hvad kræver det at vinde Succesvirksomheds-prisen?
En succesvirksomhed måles på resultat før skat, egenkapital og soliditet, og det er derfor en erhvervspris som hylder det lange seje træk. For at være i betragtning til prisen, skal virksomheden som minimum kunne præstere:
- Vækst i resultat før skat de seneste fem år
- Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
- Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
- Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag.
Læs mere om “Succesvirksomhed 2020”