God service siden 1993

Jydsk Handi Service blev grundlagt i 1993 af Carsten Beich. Hovedkontoret og det største værksted ligger i Horne ved Varde. Derudover har vi værksteder i Randers og Roskilde. Vi servicerer dermed let kunder over hele landet. Eftersyn, service, reparation og montage af hjælpemidler til ældre og handicappede i private hjem, på institutioner, ældrecentre og sygehuse. Faktisk samarbejder vi med flere end halvdelen af landets kommuner.

Pr. 1. oktober 2020 købte Kim Jensen  Jydsk Handi Service. Tidligere ejere Carsten Beich og Jan Jørgensen fortsatte begge i virksomheden.

Knapt to år senere valgte Kim Jensen i juni 2022 at overdrage stafetten til nuværende ejer Jimmy Thiim.

Med udgangen af februar 2023 trådte Carsten Beich helt ud af firmaet.

 

Unikt team

Vort team af kompetente og empatiske medarbejdere brænder for at yde den bedste service til vores kunder. Serviceteknikerne har en solid teknisk baggrund og bliver løbende uddannet i reparationer og servicering af nye produkter fra førende producenter af hjælpemidler.

Hjælpemidler er livsvigtige for mange ældre og handicappede. Derfor er det vores fornemmeste opgave at reparere hjælpemidler hurtigst og bedst muligt.

 

Salg af el-scootere

Du kan købe nye el-scootere fra Medema og Invacare gennem os. Til tider modtager vi også brugte el-scootere, som vi sætter i stand inden videresalg.

 

Genbrug og miljø

Det er ganske naturligt for Jydsk Handi Service at arbejde med forlængelse af levetiden for hjælpemidler og reservedele. Det er vores primære ydelse at reparere, renovere, efterse, specialudvikle osv. I kølvandet heraf har det været lige så naturligt at få sat det hele i system og få skabt nogle systemer, som andre kan få gavn af, mens både miljø og økonomi på samme tid bliver tilgodeset. Mange af landets kommuner benytter allerede renoveringssystemet Renové.  Derudover har vi genbrugsskinner på lager. De kostbare skinner til lift og hejs genanvendes, mens kommunerne på samme tid udleder væsentligt mindre CO2 og sparer masser af penge. Ring på tlf. 75260207, hvis du gerne vil høre nærmere.

 

Ordentlighed

Jydsk Handi Service går ind for ordentlighed.
Vi holder, hvad vi lover.
Vi behandler kunder, medarbejdere og kloden med respekt.